søndag, 27. maj 2018 | Login

På besøg hos…. Dahetra

Denne gang er Skilte-Boxen.dk taget på besøg hos Dahetra, som ligger i Skanderborg. Denne dag i maj 2010 afholder Dehatra en kundeseminar under titlen ”Viden gennem dialog”.

Seminaret  har deltagere fra hele Danmark. Ligeledes deltager i første  del af seminaret bestyrelsesformanden for Dahetra og søsterselskabet ProJob Thomas Jansson. Begge selskaber er en del af den store svenske koncern New Wave Group.

Dahetra er en selvstændig organisation i den store koncern, og har pt. Ca 45 ansatte.

Kim Hansen, Direktør siden 2009 i Dahetra, starter med at fortælle om de visioner man har i profiltøjsfirmaet. Visionerne er:

  • Vil væe den foretrukne leverandør indenfor tekstil og tryk.
  • Man går fra at være produktionsvirksomhed til at være en salgsorienteret servicevirksomhed. Hidtil har man levet skjul med den viden de har.
  • Vil være den bedste til kundeservice.
  • Vil levere viden til kunderne
  • Vil skabe værdi

Desuden nævnes at Dahetra sammen med de andre søsterselskaber har gode produkter, og et bredt sortiment i gode kvaliteter, således at man dækker langt de fleste profileringsområdet på tryk.

Kim nævner også, at man med de omlagde produktinsmetoder i virksomheden, har kunne skabe en lang højere flexibilitet end man havde før. Derfor kan man i dag også sætte medarbejdere ind hvor der er flaskehalse i produktionen, idet man ikke længere arbejder med linieproduktion.

Dahetra anerkender at de også har svagheder. Vores kunder har et for dårligt kendskab til os, udtaler dikretøren, og dermed har vi også en manglende markedsdækning. Dette skal ses i forhold til det glimrende produktprogram vi kan tilbyde.

Med en markedsvolume på 1,15 mia dkr, hvoraf ½ mia vedr. ndustrial varer, vil Dahetra gerne opnå en endnu større markedsandel. Kim nævner endvidere, at det er Dahetras opgave at sikre, at forhandlerne har den nødvendige viden til at kunden vælger lige netop Dahetras produkter som fx Hurricane sortimentet.

På seminaret hører deltagerne denne dag også om, at Dahetra udover produktion og kan levere transfers, og tekstiltryk. Ligeledes at man igen er begyndt at tilbyde broderi, som man ellers i en periode var stoppet med. Men pga mange kundehenvendelser har man valgt at genopstarte broderiproduktionen.

Ligeledes kan Dahetra tilbyde en påsætningsservice, som kunderne kan benytte sig af.

PRODUKTIONEN

Efter denne introduktion har man planlagt en rundtur i den store produktion, som Dahetra har i tilknytning til administrationen. Vi får også at vide, at det er en utrolig dejlig mulighed, at man har en samlet administration og produktion i samme bygning, når man hurtigt skal have en ændring af en igangværende produktion.

Seminardeltagerne oplever hvordan den store produktion foregår med industrimaskinerne. Ligefra hvordan transfers bliver først trykt serigrafisk for derefter at blive påført lim på et specielt limbånd. Her bliver limen i pulverform først påført og dernæst via varme hæftet til papirtransferen.

Rundturen viser de forskellige produktionslinier, og for flere af deltagerne er det første gang at de ser hvordan en serigrafisk produktion bliver skabt.  Dahetras store afdeling for påsætning havde travlt denne dag, da Skilte-Boxen.dk var på besøg. Her blev påsat transfers på fodboldtrøjer, som var en bestilt opgave udefra.  Det er også muligt at få påsat transfers på indleveret tøj hos Dahetra, fortæller Kim endvidere.

Rundturen i produktionen viser også det store mega-lager man har opbygget med Hurricane produkter, således at man kan holde en løbende produktion i gang selv når der skulle ske en fejl ved fx påsætningen af transfers eller fejltryk ved en af de andre trykmetoder man kan få i firmaet.

Pakkeafdingen hos Dahetra er unik, at alle ordre gennemset for at alt er med i det bestilte.

Da deltagerne er kommet tilbage fra rundturen i produktionen fortæller en af Dahetras salgsfolk, at man oftest har nogle transfers liggende i sagsmapperne. Så man kan ringe til salgsafdelingen for at høre om man lige har nogle liggende i ens sagsmappe der, hvis man har behov for nogle få stykker.

NYE PRODUKTER

Lederen af produktionen fortæller, at man har udviklet et nyt produkt, som kaldes KOLD FRONT – her vælger man først tekstilfarven, da den bruges som grundfarve i trykket. Herefter kan man påtrykke indtil flere forskellige farver. Typisk ligger farveantallet på 6-8 farver.  Den nye KOLD FRONT skaber et kunstnerisk produkt.

Dahetra er også i gang med at udvikle en ny transfers til polyester-materialer. Det skyldes, at man med de hidtidige transfers har haft risiko for at de bløder igennem. Men med den nye type er risikoen formindskes, dog har den ikke den samme bløde struktur, da den er stiv i det, hvilket man også kunne se på en prøve der blev sendt rundt. <

SPEIAL PRODUKTION

Udover de mange standardprodukter så kan man også i samarbejde med Dahetras salgsafdeling få fremstillet specialprodukter. Det kan for eksempel være strømper med logo – miminum 100 par eller hvad med keyhangers, håndklæder og PP-poser. PP-poserne er genbrugsplast  - og skal bestilles med et minimumantal på 500 styk. PP-poserne hører ikke til markedets billigeste men til gengæld er de mere stærke da de har en højere vægt. Leveringstiden på disse poser er 10 uger.

Et andet stort salgsprodukt er muleposer, som sælger godt. Det er også et godt profileringsprodukt, da en sådan pose bliver fremvist ved fx indkøb.

Alt i alt vil det bedst kunne betale sig at få produceret minimum 500-1000 styk, når det drejer sig om specialproduceret varer.

 

PRODUKTIONEN

En indkøbsmedarbejder fortalte de fremmødte, at man hele tiden har løbende kontrol af produktionen, også ude på de steder i østen, som syer produkterne.

Ligeledes skal man også lægge mærke til den måde produkterne er fremstillet på. Dahetra fremstiller efter den amerikanske standard, som er strengere end den europæiske standard  nogle af de andre profilleverandøre på det danske marked. 

Med den amerikanske standard betyder det, at tekstilen er gjort bedre, så transferen bliver mere holdbar og samtidig også lettere at påsætte.

Efter dette meget interessante seminar fik deltagerne udleveret en produktmappe, som de kunne tage med hjem. Der vil senere på året blive lavet et seminar for de deltagere, som har deltaget på dette seminar eller de som var i efteråret 2009.