onsdag, 18. juli 2018 | Login

Samme dag, hvor Antalis har købt PaperlinX Scandinavia, så er der sket endnu en overtagelse. Det er Modulex i Billund, der er på opkøbt i skiltebranchen igang, hvor man denne gang har købt Von Schneider. Modulex ønsker at opruste indenfor detail- og kampagnemarkedet.

Modulex styrker således sin position som totalleverandør til skilte- og især kampagnemarkedet. Modulex har i forvejen en væsentlig produktion og afsætning af netop disse løsninger via Modulex Retail, og med købet af VON SCHNEIDER vil Modulex være blandt landets absolut førende inden for dette segment.

VON SCHNEIDER med base i Vejle er hermed blevet en del af Modulex Gruppen. Modulex udvider fortsat bevidst med opkøb af aktører, som understøtter Modulex' ambitioner og strategier.

"Vi forsætter strategien til gavn for udviklingen i Modulex. Med opkøbet af VON SCHNEIDER forstærker vi vores indsats i specielt kampagnemarkedet. Det er et marked, hvor vi allerede er til stede, men hvor vi nu forstærker indsatsen markant", siger Jens G. Hansen, Salgsdirektør i Modulex.

”Ud over de åbenlyse synergier, der har vist sig ved at sammenlægge Modulex Retail afdelingen med VON SCHNEIDER, opnår vi desuden en størrelse, som kan håndtere og supportere såvel de største danske som internationale detailhandelskæder. Det har desuden været afgørende for Modulex, at den tidligere ejer Claus Vitting Schneider og medarbejderne - Pernille Birkefeldt Larsen og Bitten Wagner Hedevang - fortsætter i Modulex regi.

Sammen med en nylig ansat Sales Manager vil sammenlægningen tilføre den eksisterende forretning de rette kommercielle kompetencer og netværk.”

Claus Schneider Vitting vil fremover vil have titlen af Commercial Director med ansvar for Modulex Retail og indtræder samtidig som medaktionær i Modulex A/S.

Claus Vitting Schneider udtaler i den forbindelse:

”For mig betyder sammenlægningen, at personalet og jeg sammen i Modulex får et meget bredere fundament og øget kundepotentiale. Vi er nu optimalt rustede til at angribe det voksende marked for skilte- og kampagneløsninger samt naturligvis øge fokus på at videreudvikle eksisterende Modulex og VON SCHNEIDER kunder".

Modulex koncernen, der har hovedsæde i Billund, har netop købt 51 % af den canadiske virksomhed Cygnus Group.

 

Cygnus Group er en af Nordamerikas førende virksomheder indenfor sit felt og beskæftiger sig med at udvikle og styre kommunikationsstrategier for det byggende miljø - et arbejde, der omfatter en række forskellige, men tæt forbundne områder, herunder; wayfinding, miljø og grafisk design, brandimplementering og skiltning. Selskabet er placeret i Toronto, Vancouver, Calgary og Edmonton og beskæftiger ca. 40 medarbejdere.

 

Adm. direktør i Modulex, Søren Bendt udtaler ”Med købet af Cygnus Group får vi kontrol med en af branchens bedste aktører og samtidig skaber vi en fantastisk platform for udbygningen af vores aktiviteter, herunder vores indsats i USA.” Modulex overtager Cygnus Group pr. 1. september 2013.

Om Modulex koncernen

Modulex koncernen skaber visuel værdi til brands, virksomheder, institutioner og organisationer i hele verden. Med 50 års erfaring og et internationalt netværk, der dækker mere end 45 lande er Modulex markedsledende indenfor intelligente og kreative informationssystemer og visuelle løsninger til understøttelse af kommunikation og branding. Modulex producerer og installerer på tværs af teknologier og materialer, indendørs såvel som udendørs, i tæt samarbejde med design- og arkitektbureauer.

%AM, %19 %528 %2013 %11:%aug

Modulex vinder største ordre nogensinde

Modulex koncernens division, Brand On skal inden for de næste 8 uger visualisere og implementere Nokia Solution and Networks (NSN) nye brandidentitet efter navneskiftet fra Nokia Siemens Networks. NSN skal rebrandes i 100 lande fordelt på over 350 lokationer.

 

Brand On står for implementeringen og projektstyringen af det internationale projekt og udvider med denne gigantiske ordre et godt og eksisterende samarbejde med Nokia. Via egne datterselskaber og forhandlere er Modulex koncernen repræsenteret med mere end 550 lokationer og er derfor godt rustet til opgaver som denne. 

Adm. direktør i Modulex, Søren Bendt udtaler: ”Det glæder os, at Nokia endnu engang har valgt os som samarbejdspartner. Vi har siden vi i 2009 fik ny hovedaktionær arbejdet målrettet på at ændre hele virksomheden, så vi I langt større grad kan løfte internationale projekter som dette. Gennem omfattende ændringer og en kraftig reduktion af vores omkostningsstruktur er Modulex koncernen således i dag, i stand til at tilbyde et væsentligt bredere produkt og løsningsudbud til virksomheder og institutioner. Det betyder vækst efter en række svære år i branchen”. 

Om Modulex koncernen

Modulex koncernen hjælper brands, virksomheder, institutioner og organisationer med at blive synlige i verden og giver dem mulighed for at udtrykke sig optimalt. Med 50 år i branchen og et internationalt netværk, der dækker mere end 45 lande er Modulex markedsledende indenfor intelligente og kreative informationssystemer og visuelle løsninger indendørs såvel som udendørs. 

 

Brand On er Modulex koncernens global brand rollout service, der tilbyder skræddersyet løsninger og en komplet pakke, som består af projektledelse, fremstilling og sourcing af produkter samt wayfinding, logistik, shipping og installation.