søndag, 27. maj 2018 | Login
%PM, %28 %647 %2016 %14:%dec

sign service fylder 25 år

Skiltevirksomheden sign service, som er underleverandør til skiltebranchen og holder til i Hedensted fejrer 25 års jubilæum den 2. januar 2017.
 
Der holdes åbent hus for kunder og leverandører den 19. og 20. januar. Den 20. januar er medarbejdernes familie også indbudt.

sign service startede op med 26 medarbejdere

Da sign service 2. Nytårsdag 1992 slog dørene op, var der tale om en lille solstrålehistorie i vinterkulden. Den lokale skiltevirksomhed Sign Text fusionerede kort forinden med skiltevirksomheden Nonbye i Odder og flyttede hele produktionen dertil. Det betød, at 70 medarbejdere i Hedensted måtte se sig om efter andet arbejde. Men firkløveret Peter Gorrissen, Morten Overgaard, Søren Jessen og Elise Balling etablerede på rekordtid på kun 1 måned virksomheden sign service, som fra begyndelsen talte 26 medarbejdere, der alle kom fra det fusionerede Sign Text.
 
Der var i Hedensted tale om et sandt erhvervsmirakel. Den ambitiøse virksomhed modtog samme år Årets Erhvervspris.
 
Siden er det gået stærkt for den lokale virksomhed. Medarbejder flokken kom hurtigt op på 50, hvilket dog måtte reduceres under finanskrisen i 2008. Men med 8 tilbygninger i årenes løb råder sign service i dag over mere end 3500 m2 spækket med topmoderne udstyr.
 
I skiltebranchen skal alt gå meget stærk. Næsten halvdelen af ordrene sendes samme dag eller dagen efter de modtages. Derfor er en meget flad virksomhedsstruktur, hvor de ansatte har et stort ansvar nødvendigt. Dette gir også en spændende arbejdsdag for de enkelte.

Unikt idegrundlag

Forud for opstarten den 2. januar 1992 var gået en hektisk måned med at fastlægge et bæredygtigt idegrundlag, ansættelse af 22 medarbejdere og anskaffelse af produktionsudstyr. Og ikke mindst en kæmpeindsats af 35 lokale håndværkere, der arbejdede i døgndrift i 3 uger op til jul.
 
Idegrundlaget om kun at sælge via forhandlere og være underleverandør til den grafiske branche er lige så unikt og fastforankret i virksomheden i dag, som dengang for 25 år siden. sign service er underleverandør til mere end 700 grafiske virksomheder i Danmark, og sælger udelukkende gennem disse.
 
Sign service er Danmarks absolut førende underleverandør til den grafiske branche - og har landets største kapacitet og mest moderne produktion af stofbannere, lysskilte, facadeløsninger, print og skæringer i folier.
 
For at løse de helt store banner opgaver i Europa, har sign service i dag produktion af stofbannere i egen virksomhed i Portugal.

Mange ansatte i Sign service som har været med fra starten

Sign service's fremgang og succes tilskrives især medarbejdere, hvoraf ikke færre end 9 ansatte sammen med virksomheden kan fejre deres eget 25 års jubilæum.
 
"Vores succes skyldes naturligvis alle vore forhandlere og vore 35 dygtige og fleksible medarbejdere, uden hvis opbakning og indsats det ikke havde kunnet lade sig gøre" fortæller Elise Balling fra sign service i anledning af det forestående jubilæum.
 
"Ja, og hårdt arbejde, gode ideer og god service. Rigtig god service!" supplerer Benny Eriksen og Morten Overgaard.
 
 
Ejerkredsen i sign service: Benny Eriksen, Morten Overgaard og Elise Balling. Den 1. januar 2016 gennemførtes et generationsskifte, hvor Peter Gorrissen, der nu er Key Account Manager og fabrikschef, trådte ud af ejerkredsen og overlod direktør-stolen til Benny Eriksen.

SkilteBranchen.dk vil gerne ønske Sign Service tillykke med jubilæet.

Den danske leverandør til skilteproducenter Sign-Service er også med på de udstillende stande på Fespa. Her fortæller Benny Eriksen fra Sign-Service til SkilteBranchen , at det er en super oplevelse at være udstiller på messen, som i år er større end nogensinde før. "Vi oplever, at stemningen er meget positivt" fortæller Benny videre.

"Vi er glade for alle de besøgende - specielt de mange danskere - der søger til vore stande - her især vores unikke Matrix stand samler rigtig mange besøgende."

På billedet ser du Morten, som står og fortæller om den smarte Stock & Roll system, hvor standeren kan indstilles så den passer på medierørets højde. Der er plads til 6 rør på hver medievogn, som kan rulles frem og tilbage afhængig af hvor man ønsker at bruge denne. Desuden fås systemet så der kan være flere rør oven på hinanden.

Udgivet i Europæiske messer