torsdag, 24. maj 2018 | Login

Den 15. februar 2016 kommer der en webside, som alle europæiske virksomheder skal bruge for at undgå en større bøde.

Det er EU-kommissionen, som lancerer deres nye digitale platform kaldet ODR, som er for de europæiske virksomheder og forbrugere. ODR skal gøre forbrugerklager over vare- og serviceindkøb indenfor EU meget nemmere at håndtere. Årsagen skyldes, at man fra EU vil smelte 28 nationale markeder sammen til et enkelt for at fjerne hindringer for at låse op på online-mulighederne. EU mener at de eksisterende barrierer online betyder at borgerne går glip af varer og tjenester. 60% af EU's virksomheder har ikke e-handel med kunder udenfor deres eget land. Det skyldes hyppigt at virksomhederne finder at det er meget problematisk at løse uoverensstemmelser med udenlandske onlinekunder.

Derfor skal alle virksomheder senest fra den 15. februar 2016 linke til den nye ODR, som står for Online-Dispute Resolution. (online-klageløsning).

For forbrugerne betyder det, at de nu kan klage direkte til den europæiske virksomhed, hvor de har købt en vare eller service, som ikke har levet op til forventningerne.

For virksomhederne betyder det, at de skal have en kontaktmail og et obligatorisk link til ODR-systemet på deres website efter 15.februar, når det nye klagesystem er i luften.

Nye knapper virksomheder skal forholde sig til

Når det nye system indføres, så skal e-handelsfirmaet vælge om den vil trykke på en grøn eller rød knap når den modtager en klage.

Den grønne knap vil sende klagen til et lokalt forbrugerklagenævn uden om domstolssystemet, som det vi kender for forskellige nævn i Danmark - som eksempelvis teleklagenævnet og forsikringsklagenævnet.

Hvis firmaet derimod presser på den røde knap, afviser den klagen. Hvis den danske forbrugers klage bliver afvist af det tyske firma, kan den danske forbruger som hidtil rette henvendelse til lokale danske klagenævn eller Forbruger Europa med sin klage på 'god', gammeldags facon med mails, telefonopkald og lange ventetider på afgørelsen.

"Alle godkendte klagenævn i programmet skal selvfølgelig være godkendte i forhold til troværdighed og habilitet til at afgøre sager. Ideen er, at hele Europa bliver bundet sammen i ét stort klagesystem," lyder det fra Lars Arent, der er direktør i Forbruger-Europa's danske afdeling.

Alle EU-lande er forpligtede til at oprette klagenævn, som dækker alle områder, hvor forbrugerne køber varer eller tjenesteydelser. I nogle EU-lande behøver firmaerne ikke at acceptere at få sager behandlet mod dem i klagenævnene, mens de i andre lande, herunder Danmark, ikke kan undslå sig at få sin sag behandlet i det danske klagenævn.

Ikke kun ved e-handelløsninger at der skal være information om hvordan tvister løses på firmaets webside

Det er ikke kun e-handelløsninger der skal have link til ODR, men alle firmaer med webside er blevet forpligtet af Erhvervs- og vækstministeren i den lov der er indført på området, som kaldes forbrugerklageloven). Det er en lov som er indført uden at der har været meget fremme om denne.

Formålet med loven er at fastlægge rammerne for alternativ tvistløsning i forbrugerforhold og at sikre forbrugere, som klager over erhvervsdrivende, adgang til en effektiv og smidig klagesagsbehandling - altså klager der kan løses udenom at den skal for en domstolsret.

Erhvervsdrivende skal give forbrugerne information om det alternative tvistløsningsorgan på deres webside om hvordan forbrugeren kan indbringe en tvist mellem den erhversdrivende og forbrugeren. Informationen skal indeholde oplysninger om adresse og webside på den tvistløsningsorganisation der henvises af firmaet til. Hvis der ikke er et privat godkendt tvistighedsnævn, så skal der henvises til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

En virksomhed, som sælger varer og tjenesteydelser til forbrugere via internettet og på netbaserede markedspladser, skal klart og tydeligt indsætte et elektronisk link til onlineplatformen på sin hjemmeside og skal derudover angive sin e-mailadresse. Erhvervsdrivende skal samtidig oplyse forbrugerne om, at onlineplatformen kan anvendes i forbindelse med behandling af en klage. Informationen skal gives på den erhvervsdrivendes hjemmeside. 

Fremsætter en erhvervsdrivende et tilbud til en forbruger i en e-mail, skal e-mailen indeholde et link til onlineplatformen. Hvis det er relevant, skal oplysningerne også være tilgængelige i de skriftlige aftalevilkår mellem den erhvervsdrivende og forbrugeren.

Dermed er det ikke længere lovligt kun at have en eksempelvis Facebookside, hvor der ikke er anført klagemuligheder og kontaktmail.

Større plan fra EU-kommissionen

Både ODR og de allerede indførte forbrugerinformationspligt skal ses i lyset af, at EU-kommissionen vil have modernisering af de digitale kontraktregler mellem erhvervsdrivende og forbrugerne således at der sker en forenkling og fremme adgangen til digitalt indhold og online salg i hele EU. ODR betragter EU-kommissionen som et vigtigt bidrag til EU's digitale indre marked strategi som de anfører i deres udsendte pressemeddelelse. ODR er blot en af i alt 16 initiativer der vil løbende blive præsenteret af EU-kommissionen 

Den nye ODR-klageløsnings webside finder du her 

Udgivet i Øvrige nyheder
%AM, %15 %041 %2015 %00:%mar

Mange firmaer bliver straffet

Mange skiltefirmaer - både i produktionsleddet og i leverandørleddet bliver straffet den 21. april 2015 når Google indfører nye algoritmer, der kræver at websider er mobilvenlige.

Flere tests viser, at omkring halvdelen af websider ikke opfylder kravet fra Google om at de skal være mobiloptimere. Normalt melder Google ikke ud når de foretager noget med deres algoritmer, men denne gang har de gjort denne. Folkene bag den store søgemaskine Google har gennem de seneste måneder løbende lavet nye tiltag til at få webside-ejere til at få deres websider til at blive mobilvenlige. 

Blandt de tests som redaktionen på SkilteBranchen.dk har foretaget så er der en hel del på både produktionsleddet og leverandørleddet, som skal til at arbejde hurtigt, da deres websider ikke kan opfylde de krav som Google kræver for mobilvenlighed. Nogle af de firmaer i produktionsleddet reklamerer endda med at de også designer websider, men kan ikke engang kommer igennem Google mobilvenlighedskrav selv.

Og straffen bliver hård ved manglende mobilvenlighed

Der er især to ting ved den udmelding som Google kom med i starten af marts 2015, som skal tages meget alvorlig:

  • Google melder klart ud, at mobilvenlighed får en meget stor betydning, når der liste mobile søgeresultater. Det betyder, at mobiloptimerede sider i langt højere grad vil blive foretrukket frem for ikke-mobilvenlige sider. Nogle mener ligefrem at sider der ikke er mobilvenlige vil blive i værste fald helt udelukket fra søgeresultaterne.
  • Google varsler med en præcis dato, hvornår ændringen træder i kraft. Dette er meget unormalt at Google overhovedet melder noget ud om deres algoritmer før disse er gennemført. Herefter kan SEO-eksperter bruge ugevis på at regne ud, hvad ændringerne egentlig betyder.

Denne gang er det anderledes, og med en så klar udmelding fra Google forventer vi hos Novicell, at en del bliver straffet i de mobile søgeresultater.

Årsag til krav om mobilvenlighed

2014 var faktisk året hvor trafikken fra mobilenheder - tablet og mobil - oversteg desktoptrafikken, hvilket nok er årsagen til at Google sætter hårdt ind på at websider skal være mobilvenlige hvis de skal være højtplaceret i søgeresultaterne. 

De som allerede har mobilvenlige sider, vil tage deres konkurrenter på sengen, som følge af ændringer i algoritmerne. Mange firmaer har udskudt overgangen til en webside, som er mobilvenlig da det virker som et omfattende projekt. Men tit er det blot nogle små ændringer der kan gøre at Google ikke straffer websiden fra 21. april. 

Er du i tvivl om din webside er mobilvenlig så har Google allerede nu lanceret et værktøj til at teste din webside's mobilvenlighed. Her kan du tjekke din webside og se, hvilke udfordringer du bør løse her og nu hvis du ikke vil straffes for manglende mobilvenlighed!

 

 

.

Allerød, 09 August 2010

Med lanceringen af Roland DG North Europes (DGN) lokale hjemmeside har slutbrugere, forhandlere, presse og andre interessenter mulighed for at besøge et site, der er henvendt specifikt til det nordeuropæiske marked med nyheder, events og initiativer der er lokalt forankrede.

På det nye site kan man naturligvis finde omfattende produktinformationer, ligesom man kan finde Roland DGNs partnere og autoriserede forhandlere. Med den nye DGN hjemmeside er det let at finde lige det, eller den man søger, hvad enten det er applikationer, case stories, Roland DG Academy, DG Care, medarbejdere eller meget andet. Imagine.Roland siger det hele - besøg hjemmesiden og oplev de mange muligheder. 

DGN hjemmesiden kan findes gennem Roland DGs europæiske portal www.rolanddg.eu. Ved at klikke på et DGN marked dirigeres man direkte ind på den nye hjemmeside.

Skilte-Boxen.dk har set på siden om kan kun anbefale denne til vores brugere, dog er der en del sider som kun findes på engelsk, hvilket man kun kan beklage når det er en danskbaseret side.

 

Om Roland DG North Europe A/S: Roland DG North Europe A/S har hovedsæde i Allerød, Danmark, og markedsfører, sælger og distribuerer produkter i Skandinavien, Baltikum, Polen og CIS for Roland DG Corporation, en verdensomspændende leder inden for produkter til skiltebranchen, grafisk produktion, fine art, foto, gravering og 3D modellering.

Om Roland DG Corporation, Japan: Roland DG Corporation er markedsleder og har igennem mere end 25 år udviklet innovative inkjetprodukter, fræse- og gravermaskiner, vinylskæreplottere, 3D skannere, metalprintere med mere. Derudover markedsfører selskabet software og andre komponenter, der bidrager til at levere totalløsninger til hele den grafiske branche. Roland DGs "Digital Value Engineering" (DVE) benytter sig af de seneste teknologiske fremskridt til at forbedre selskabets logistik. I tråd med DVE har Roland DG Corporation erstattet sine konventionelle produktionsfaciliteter med et digitalt kontrolleret produktionssystem kaldet Digital Yatai. Rolands patenterede Digital Yatai produktionsteknologi indeholder automatiserede processer, der sikrer, at selskabets inkjet printere og andre produkter kan produceres ved hjælp af on-screen instruktioner. Derved elimineres menneskelige fejl i produktionen. Roland DG Corporation er ISO-9001:2000 og 14001 certificeret, og selskabet stræber efter at udvise miljøansvarlighed og skabe kontinuerlige kvalitetsforbedringer både hvad angår selskabets produkter men også arbejdsforhold internt i Roland DG for at kunne tiltrække de bedste menneskelige ressourcer

%PM, %22 %781 %2010 %17:%nov

Ringkøbing Skilte lancerer ny web-side.

Ringkøbing Skilte, der er et lokalt skilte-firma i Ringkøbing og som sælger engros til andre skilte-firmaer i Danmark oplyser, at de har lanceret nye web-side.

Siden for engros-delen indeholder login-adgang. Ved login finder man nettoprislister. Endvidere er der nye tiltag i prislisten:

 - Alle priser er nu nettopriser, og gældende fra dags dato.
 - Stagmontering er nu pr. bogstav.
 - Udhængsskilte i mange standardstørrelser.
 - Standardpyloner i plan udgave + en ny bredde på 500 mm
 - Salgs og leveringsbetingelser - bør læses

Indehaver Tommy Sørensen oplyser, at de arbejder på flere emner som vil blive produceret og lagerført som standardprodukter til hurtig levering. Bl.a. udhængsgalger i flere forskellige modeller og længder.

Med tiden vil der blive lagt flere billeder ind, som kunderne kan downloade og benytte.

Ringkøbing Skilte kan kontaktes på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller på www.ringkobing-skilte.dk, hvor man som kunde kan få oplyst brugerloginoplysninger.

%PM, %22 %766 %2010 %17:%nov

Ny webside hos Macrodot.dk

Macrodot.dk i Esbjerg har nu relaunches deres web-side med forhandlershop, showroom, messeoversigt, web2pdf mv.

Skilte-Boxen.dk har taget en tur forbi den nye web-side, og det ser ud til at det kan blive en interessant side med mange nyttige infos.

Tag selv et smut forbi Macrodot.dk og se de mange nye spændende muligheder fra dette firma.