torsdag, 24. maj 2018 | Login
Nye piktogrammer

Nye piktogrammer

Siden 1987 har Dansk Standard ikke ændret sine standarder for piktogrammer, men det er der nu gjort noget ved. 

Skiltebranchen i Danmark (Tidlg. Skiltefaggruppen) har været med til at udvikle de nye standarder for piktogrammer. "Teknologien og ikke mindst digitaliseringen har siden da (1987, red.) været i rivende udvikling. Der var ikke mange som dengang tænkte på selfiestænger, wi-fi, metro eller andet der er kommet til senere" fortæller Claus Tvangsø, indehaver af Claus Skilte og Reklame, hvor han har været formand for det standardiseringsudvalg, der har udviklet den nye standard.

Et piktogram er et letkendeligt forenklet grafisk symbol på en bestemt ting eller handling, og derfor har det stor praktisk betydning for hvordan det er udformet, så alle kan forstå dette. 

 

Der er således kommet en lang række nye piktogrammer til. Det gælder bl.a. inden for kontrol og sikkerhedstjek, fx: ”undlad at smile” og ”solbriller ikke tilladt”. Også inden for tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelse er der flere nye skilte.

Gennem udarbejdelse af den nye standard har det været mange overvejelser om grafik, systematik og psykologi i de skilte som skal vejlede os, men ikke vildlede samtidig med. 

Samtidig er flere af de eksisterende piktogrammer blevet opdateret, fortæller Dansk Standard. Eksempelvis er det gamle lokomotiv blevet erstattet af et mere moderne tog, den velkendte terrier på skiltene med "hund i snor" og hun ikke tilladt har fået længere hale, som følge af at det ikke længere er tilladt at kuperet hundens hale (altså fjernet eller forkorte halen, red.) 

Ud over en beskrivelse indeholder standarden også et eksempel på hvert piktogram. Disse eksempler kan købes i 6 filformater i diverse bilag til standarden og kan købes her. Det gælder dog ikke piktogrammer, der er nævnt i Vejdirektoratets bekendtgørelser – disse kan rekvireres hos Vejdirektoratet.

 

 

Mere i denne kategori: « Historien bag om Knifeless